Unge og sociale medier: brug, tal og undersøgelser

Næsten alle unge i Danmark bruger sociale medier. I Danmarks Statistiks undersøgelse havde 95 % af de 16–19-årige i 2026 brugt sociale netværkstjenester inden for de seneste tre måneder, mod 89 % af de 16–74-årige. Hvordan brugen påvirker unge, er derimod omdiskuteret. Tallene på siden beskriver, hvad unge gør og selv oplyser, ikke årsag og følge.

Hvor mange unge bruger sociale medier?

Tabellen viser, hvor stor en andel der i 2026 havde brugt forskellige tjenester på nettet til private formål. Tallene kommer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af it-anvendelse i befolkningen (tabel BEBRIT09), som er en spørgeskemaundersøgelse blandt 16–74-årige.

Aktivitet (andel i procent, 2026)	16–19 år	16–74 år
Brugt sociale netværkstjenester	95	89
Sendt beskeder via beskedtjenester	99	91
Set videoindhold fra delingstjenester	94	88
Læst eller downloadet nyheder	79	90

For sociale netværkstjenester gælder tallet de seneste tre måneder. I hele perioden 2017–2026 har andelen blandt de 16–19-årige ligget mellem 95 og 100 procent. For de 16–74-årige under ét steg den fra 76 % i 2017 til 89 % i 2026. Fordi tallene bygger på en spørgeskemaundersøgelse, skal små udsving fra år til år ikke tolkes som en udvikling.

Undersøgelsen omfatter ikke børn under 16 år. Børn og unges mediebrug belyses også af blandt andre Medierådet for Børn og Unge, VIVE, Børnerådet og Børns Vilkår. Deres opgørelser har andre afgrænsninger, så tallene kan ikke sammenlignes direkte med dem her. Hvilke regler der gælder for de yngste, står på siden om aldersgrænser.

Hvor meget tid bruger unge på skærmen?

Danmarks Statistik har også spurgt til det gennemsnitlige daglige skærmforbrug til private formål de seneste tre måneder (tabel BEBRIT24). Tallene gælder al privat skærmbrug, fx film, spil og nyheder, og kan ikke opdeles på sociale medier alene.

Gennemsnitligt dagligt skærmforbrug, 2026 (procent)	15–19 år	15–89 år samlet
Under 1 time	0	3
1–2 timer	2	14
2–4 timer	34	38
4–6 timer	36	28
Over 6 timer	27	16

Summen giver ikke altid 100 på grund af afrunding. Svarene er selvrapporterede og dermed et skøn. Hvor meget tid der går med sociale medier i sig selv, kan ikke læses af tabellen. Vaner og designtræk er beskrevet under skærmtid, vaner og trivsel.

Hvad bruger unge sociale medier til?

I Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse blev respondenterne i 2025 spurgt, hvilke typer indhold de bruger eller tilgår på sociale medier, også indhold de selv lægger op eller deler. De kunne vælge flere svar. Procenterne er beregnet af hele aldersgruppen og ikke kun af dem, der bruger sociale medier (tabel KV2SM2).

Indholdstype (2025, procent)	16–24 år	16 år og derover
Opslag eller stories fra familie og venner	81	65
Indhold fra influencere eller profiler med mange følgere	67	27
Opslag om arrangementer, fester og aftaler	51	39
Danske nyheder	49	54
Udenlandske nyheder	49	34
Opslag fra interessefællesskaber eller i grupper	47	48
Køb og salg	41	43
Opslag og videoer fra virksomheder	29	19
Opslag om gaming	26	9

Tabellen peger på fire gennemgående typer af brug:

• Kontakt med venner og familie. Opslag fra bekendte er den hyppigst nævnte indholdstype blandt de 16–24-årige. Beskedtjenester og grupper hører også med.
• Underholdning og interesser. Videoer, gaming og interessefællesskaber fylder.
• Nyheder. Omkring halvdelen af de 16–24-årige oplyser, at de bruger eller tilgår danske nyheder på sociale medier. Hvordan man vurderer nyheder og opslag, står under kildekritik.
• Skabelse og deling. Spørgsmålet omfatter indhold, man selv lægger op. Hvor mange der selv udgiver, kan ikke læses af tabellen.

Fordele og ulemper i debatten

Debatten om unge og sociale medier har flere sider. Her er nogle af de punkter, der nævnes af myndigheder, organisationer og i medierne.

Det, der beskrives som fordele

• kontakt med venner og familie, også på afstand
• fællesskaber om fælles interesser
• adgang til information og nyheder
• mulighed for at udtrykke sig og skabe egne videoer, billeder eller musik
• underholdning og afveksling

Det, der beskrives som ulemper eller risici

• stort tidsforbrug og sammenligning med andres liv, se skærmtid og trivsel
• mobning og hadefulde kommentarer, se digital mobning
• uønsket indhold, annoncer og dataindsamling, se reklamer i feedet og persondata

To tal fra Danmarks Statistik illustrerer, at oplevelserne er forskellige. I 2025 oplyste 69 % af de 16–19-årige, at de havde set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer på internettet (BEBRIT23), mod 62 % blandt de 16–89-årige. I 2026 oplyste 69 % af de 15–19-årige, at de havde oplevet mindst én negativ effekt af deres skærmforbrug inden for de seneste tre måneder, mod 46 % af de 15–89-årige (BEBRIT26). Blandt de nævnte effekter var mindre søvn (52 % af de 15–19-årige), forsømte fritidsaktiviteter (25 %) og problemer i skole eller studie (24 %). Det er respondenternes egen vurdering af skærmforbruget som helhed, ikke af sociale medier alene, og de er ikke en måling af, hvad skærmen har forårsaget.

Hvordan påvirker sociale medier unge?

Spørgsmålet er omdiskuteret, og undersøgelser peger i forskellige retninger. Nogle beskriver sammenhænge mellem meget brug og lavere trivsel, andre finder små eller ingen sammenhænge, og resultaterne afhænger af, hvem der spørges, hvad der måles, og hvordan brugen opgøres. Tal om brug kan desuden ikke alene afgøre, om brugen er årsag til en oplevelse, en følge af den eller hænger sammen med noget helt tredje. Det samme billede ses på enkeltemner som kropsidealer og debatten om afhængighed af sociale medier, som er omtalt under skærmtid og trivsel.

Det betyder, at ingen enkeltstående tal kan sige, hvad sociale medier gør ved unge som gruppe. For den enkelte afhænger det af alder, brug, indhold og hvad der ellers sker i livet. Spørgsmål, der går igen i debatten, handler blandt andet om tidsforbrug, søvn, mobning, sammenligning, privatliv og kontakt med fremmede.

Hvis man er i tvivl eller bekymret

Officiel sundhedsinformation findes hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk). Fylder brugen for meget, eller trives man ikke, kan man tale med sin læge. Psykiatrifonden tilbyder rådgivning pr. telefon og chat. For forældre kan en samtale om, hvad barnet bruger tiden på, og en fælles gennemgang af indstillingerne, være et sted at starte. Se også siderne om digital dannelse, begreber på sociale medier og forsiden.