Digital dannelse: at begå sig på sociale medier

Digital dannelse handler om at kunne begå sig etisk, kritisk og kreativt online. På sociale medier betyder det at forstå, hvordan tjenesterne virker, at vurdere det, man ser, og at tage hensyn til andre, når man skriver og deler. Begrebet gælder både børn, unge og voksne.

Hvad er digital dannelse?

Wikipedia definerer digital dannelse som evnen til at finde, vurdere, skabe, dele og præsentere information og til at kommunikere og deltage i netværk på internettet. Begrebet kommer af det engelske digital literacy, som blev udarbejdet i 1997. Ifølge Wikidata regnes digital dannelse som en form for læsefærdighed og som en underklasse af media literacy, altså mediekompetence.

Definitionen handler om færdigheder. I hverdagen handler digital dannelse også om dømmekraft: hvad deler man, hvordan skriver man, og hvordan vurderer man det, man ser? Folkeskolens fælles mål har et tværgående tema, It og medier, som beskriver fire positioner, eleven kan indtage. Undervisningsministeriet på uvm.dk kalder dem kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent samt ansvarlig deltager. De dækker meget af det, der går igen, når digital dannelse beskrives: kritisk sans, kreativitet og ansvar.

Hvad omfatter digital dannelse?

Element	Spørgsmål at stille	Læs mere
Netikette og tone	Hvordan lyder det, når det står i tekst uden tonefald?	Nedenfor
Digital empati	Hvordan kan opslaget blive modtaget af den, det handler om?	Nedenfor
Deling med omtanke	Har de, der er på billedet, sagt ja?	Persondata
Digitalt fodaftryk	Hvilke spor efterlader man, og hvem kan se dem?	Persondata
Ytringsfrihed og ansvar	Hvad må man sige, og hvad står man til ansvar for?	Digital mobning
Kildekritik	Hvem står bag, og hvad siger andre kilder?	Kildekritik
Teknologiforståelse	Hvorfor viser feedet netop det her?	Algoritmer

Netikette og tone

Netikette er etikette på nettet: de uskrevne regler for, hvordan man taler til hinanden. Tekst har hverken tonefald eller mimik, så en bemærkning kan blive misforstået, og en kommentar kan virke hårdere end ment. Et spørgsmål, der kan hjælpe, er, om man ville sige det samme ansigt til ansigt.

Tonen på nettet er ikke altid venlig. I Danmarks Statistiks undersøgelse for 2025 oplyste 69 % af de 16–19-årige, at de havde set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer på internettet, mod 62 % blandt de 16–89-årige. Hvad man kan gøre, når kommentarer går over grænsen, står under digital mobning og hadefulde kommentarer.

Digital empati

Digital empati er at sætte sig ind i, hvordan en besked, et billede eller en kommentar modtages af den anden. På sociale medier kan et opslag nå mange flere end tænkt, blive gemt og blive delt videre. Det kan gøre en enkelt kommentar større for modtageren, end afsenderen har forestillet sig. Empati dækker også tilskuerne: at lade være med at dele krænkende indhold eller at skrive til den, der er ramt.

Deling med omtanke

Borger.dk giver i sin vejledning om misbrug af billeder tre råd: at få tilladelse fra dem, der er med på billedet eller videoen, før det deles, at undgå at dele indhold, der krænker eller udstiller andre, og at indstille, hvem der kan se det, man deler.

Samme vejledning peger på, at man mister en del af kontrollen, når et billede er delt, også hvis det kun deles med venner. Selv et slettet billede kan være gemt som skærmbillede, og intime billeder kan blive misbrugt. At sende et billede til én person er ikke det samme som tilladelse til at dele det videre. Om reglerne for deling uden samtykke, se digital mobning.

Digitalt fodaftryk

Det digitale fodaftryk er de spor, man efterlader: opslag, kommentarer, likes, billeder, markeringer og det, andre skriver om en. Ifølge borger.dk kan opslag ses af blandt andre arbejdsgivere, bekendte og andre. Det kan være en grund til at tænke over, hvad der lægges op, hvem der kan se det, og hvor længe det skal stå. Hvilke oplysninger tjenesterne registrerer, og hvilke rettigheder man har, står under persondata og privatliv. Egne indstillinger kan gennemgås med profiltjekket på forsiden.

Ytringsfrihed og ansvar

Grundlovens § 77 giver enhver ret til at offentliggøre sine tanker på tryk, i skrift og tale, men under ansvar for domstolene. Censur og andre indgreb på forhånd kan ikke indføres på ny. Det betyder, at man må ytre sig frit, men at man kan blive stillet til ansvar bagefter. Visse udtalelser og handlinger kan være strafbare, fx trusler og deling af private billeder uden samtykke, som det er beskrevet på siden om digital mobning.

Tjenesterne har desuden egne regler for, hvad der må stå på platformen. De kan fjerne indhold, der strider mod reglerne, også selv om det ikke er strafbart. Retten til at ytre sig er altså ikke det samme som, at alt kan siges uden følger, og digital dannelse handler blandt andet om at overveje, hvordan en ytring virker på andre.

Kildekritik og teknologiforståelse

Digital dannelse omfatter at kunne vurdere, hvad man ser. Hvem er afsenderen, hvornår er det udgivet, og hvad siger andre kilder? Det er gennemgået under kildekritik, herunder misinformation og AI-genererede billeder.

Til dannelsen hører også en grundlæggende forståelse af, hvordan tjenesterne virker: at algoritmer vælger, hvad der vises, at annoncer kan være målrettet, se reklamer i feedet, og at tjenesterne registrerer adfærd. I folkeskolen er it og medier et af tre tværgående temaer i fælles mål, og ifølge Undervisningsministeriet skal temaet indgå i alle obligatoriske fag.

Sociale medier og identitet

For mange unge er en profil også et sted at prøve, hvem man er, og at vise bestemte sider af sig selv. Det rejser spørgsmål om selvfremstilling, om hvordan andres respons, fx likes, opleves, og om forskellen på en udvalgt fremstilling og et helt liv. Digital dannelse omfatter at kunne gennemskue, at en profil er et udsnit. Sammenligning og vaner er omtalt under skærmtid og trivsel.

Hvilke digitale aktiviteter er gode for børn?

Der findes ikke en officiel liste, og svaret afhænger af barnets alder, modenhed og interesser. Aktiviteter, der kan give anledning til samtale og øvelse i digital dannelse, er fx:

• at lave egne videoer, billeder eller musik og tale om, hvad der skal med, og hvad der ikke skal
• at læse en nyhed sammen og finde den oprindelige kilde
• at gennemgå en profils indstillinger sammen
• at aftale, hvordan man taler til hinanden i en gruppechat
• at tale om, hvad der er reklame i feedet

Rammerne for børns første profil og aldersgrænser står under aldersgrænser og børns første profil, og tal om unges brug samles under unge og sociale medier.

Hvad er digital krænkelse?

Digitale krænkelser er handlinger på nettet, der krænker eller udstiller en anden person, fx hadefulde kommentarer, deling af private billeder uden samtykke og falske profiler, der udgiver sig for at være en anden. Mobning er gentagne krænkelser, men også en enkelt handling kan være en krænkelse. Hvad man kan gøre, og hvad loven siger, står på siden om digital mobning.

Digital dannelse er ikke kun for børn

Voksne deler billeder, skriver kommentarer og videresender opslag, og de er rollemodeller for børn og unge. Spørgsmålene om tone, deling og kildekritik gælder dem i lige så høj grad. Overblikket over alle emnerne findes på forsiden om sociale medier.