Skærmtid, vaner og trivsel

Flere designtræk på sociale medier kan gøre det svært at finde et naturligt stoppunkt: uendelig scroll, autoplay, notifikationer, streaks og likes. Funktionerne kan også opleves som praktiske eller underholdende, og tidsforbruget kan blive større end planlagt. Siden beskriver træk og vaner neutralt og lover ikke, at nogen vane har en bestemt effekt. Ordet afhængighed bruges ofte i debatten, mens opslagsværker som Wikipedia også bruger udtrykket problematisk brug.

Designtræk, der kan gøre det svært at stoppe

Mange tjenester har funktioner, der gør det nemt at blive og vende tilbage. Funktionerne er ikke i sig selv et problem, men det hjælper at kende dem.

Designtræk	Hvad det er	Generel mulighed
Uendelig scroll	Nyt indhold indlæses løbende, så feedet ikke har en ende	Man kan aftale med sig selv en tid og bruge en timer
Autoplay	Næste video eller afsnit starter automatisk	Nogle tjenester har en indstilling, så autoplay kan slås fra
Notifikationer	Beskeder om nye opslag, likes og kommentarer	Man kan vælge, hvilke apps der må sende dem, og slå resten fra
Streaks	En tæller for antal dage i træk, to personer har været i kontakt	Man kan selv vælge, hvor meget tælleren skal betyde
Likes og reaktioner	Synlig respons på opslag	Nogle tjenester lader brugeren skjule antallet
Anbefalinger i feedet	En algoritme sorterer og foreslår indhold, så man ikke på forhånd ved, hvad næste opslag viser	Nogle tjenester lader brugeren justere, hvad der foreslås

Wikipedia beskriver uendelig scroll som en måde at vise indhold på, hvor siden bliver ved med at hente nyt, når man scroller ned. Manglen på naturlige stoppunkter er ifølge artiklen blevet beskrevet som en mulig vej til problematisk brug. Det er en beskrivelse fra debatten og ikke en målt sammenhæng for den enkelte.

EU’s forordning om digitale tjenester forbyder vildledende brugerflader, de såkaldte dark patterns, og kræver, at de største platforme tilbyder et feed, der ikke er personaliseret. Reglerne gælder vildledende design og er ikke en vurdering af de enkelte træk i tabellen. Mere om reglerne om annoncer og målretning står under reklamer i feedet.

Afhængighed af sociale medier: et begreb fra debatten

Ord som afhængighed, mobilafhængighed og skærmafhængighed bruges i daglig tale og i medierne. Her bruges de som navne på en debat og ikke som en diagnose.

Ifølge Wikipedias artikel om afhængighed af sociale medier findes der ikke en diagnose for problematisk brug af sociale medier i hverken ICD-11 eller DSM-5, og meget brug af en aktivitet er ikke i sig selv det samme som afhængighed. Udtrykket problematisk brug bruges derfor ofte om brug, som den enkelte eller omgivelserne oplever som uhensigtsmæssig.

Der findes ingen enkel test, og siden kan ikke afgøre, om et konkret menneske har et problem. Danmarks Statistik spørger i en undersøgelse fra 2026 til oplevede negative effekter af skærmforbrug, fx mindre søvn, forsømte fritidsaktiviteter, konflikter med omgangskredsen og problemer i skole eller på arbejde. Spørgsmålene dækker al skærmbrug, og svarene er respondenternes egen vurdering. Tallene står på siden om unge og sociale medier.

Hvorfor kan det være svært at lægge telefonen fra sig?

Flere forhold spiller sammen: designtrækkene ovenfor, behovet for kontakt med venner, nysgerrighed, vane og frygten for at gå glip af noget, som kaldes FOMO og er forklaret under begreber på sociale medier. Hvor meget hvert forhold betyder for den enkelte, er omdiskuteret.

Hvad kan man gøre, hvis brugen fylder for meget?

Der er ikke ét svar. Nogle ændrer vaner, som beskrevet nedenfor. Fylder brugen så meget, at man ikke trives, eller er man bekymret for en anden, kan man tale med sin læge eller kontakte Psykiatrifonden.

Vaner man kan overveje

Listen er generelle muligheder. Den lover ikke, at en vane har en bestemt effekt, og det er den enkelte eller familien, der vurderer, hvad der passer.

• Notifikationer. Gennemgå, hvilke apps der må sende notifikationer, og slå nogle eller alle fra.
• Skærmtidsfunktioner. Telefoner og mange apps kan vise tidsforbrug og give påmindelser eller en daglig grænse. Det kan være nyttigt at se tallene for en uge, så man ved, hvad tiden faktisk bruges på.
• Skærmfri perioder. Fx under måltider, sammen med andre eller på ture.
• Telefonen uden for soveværelset. Nogle lader telefonen oplade i et andet rum.
• Ryd op. Fjern apps fra startskærmen, log ud efter brug, og afmeld profiler, der ikke længere interesserer. Hvordan feedet kan tilpasses, står under algoritmer.
• Aftal fælles regler. I familier kan børn og voksne blive enige om, hvornår og hvor telefonen bruges. Flere overvejelser til børns første profil står på siden om aldersgrænser.

Sammenligning og kropsidealer

Sociale medier viser billeder og videoer af andre menneskers liv, kroppe og oplevelser. Indholdet er ofte udvalgt, og billeder kan være redigeret med filtre og værktøjer, uden at det altid fremgår.

Socialpsykologien har siden 1950’erne beskrevet, at mennesker vurderer sig selv ved at sammenligne sig med andre. Ifølge Wikipedia om sammenligning og kropsbillede er evidensen om sociale medier og kropsidealer blandet og delvist omdiskuteret. Artiklen nævner forskning, der forbinder idealiserede billeder på sociale netværk med mere utilfredshed med egen krop blandt unge voksne. Resultaterne for kropspositive billeder og billedtekster var derimod blandede, og nogle forskere peger på, at påvirkning fra jævnaldrende kan betyde mere end medierne.

Mulige overvejelser, uden at det er en opskrift:

• Hvem følger man, og hvordan har man det efter at have set deres opslag?
• Kan man skjule eller fjerne profiler, som man ikke har lyst til at se?
• Kan billeder og videoer være redigerede eller AI-genererede? Se kildekritik.
• Hvordan taler man med børn og unge om redigerede billeder?

Fylder tanker om udseende, spisning eller kropsbillede meget, kan man tale med sin læge.

Sundhedsstyrelsen og hjælp

Officiel sundhedsinformation findes hos Sundhedsstyrelsen (sst.dk). Anbefalinger kan ændre sig, så aktuel vejledning om børn, unge og skærme hentes bedst direkte hos myndigheden og ikke fra en guide som denne.

Fylder brugen af sociale medier for meget, eller trives man ikke, kan man tale med sin læge. Psykiatrifonden tilbyder rådgivning pr. telefon og chat. Læs også om digital dannelse og om, hvordan tonen og samværet på nettet kan påvirke andre, under digital mobning. Forsiden om sociale medier samler alle emnerne.