Hvad er sociale medier? Definition, kendetegn og typer

Sociale medier, på engelsk social media, er internettjenester og apps, hvor brugerne selv opretter profiler, udgiver og deler indhold og kommunikerer med hinanden. Indholdet er tekst, billeder, lyd og video, og tjenesterne bruges både på telefon og computer.

Kendetegn

De fleste sociale medier har fem træk til fælles:

• Brugerskabt indhold. Størstedelen af det, der vises, er lavet af brugerne selv, ikke af en redaktion.
• Profiler. Man opretter en konto med et navn eller kaldenavn og ofte et billede og en kort beskrivelse.
• Netværk. Profiler forbindes, fx som venner, følgere eller medlemmer af en gruppe.
• Interaktion. Man kan reagere på andres indhold med likes, kommentarer og beskeder.
• Deling. Indhold kan sendes videre til andre, og det kan sprede sig hurtigt.

Ordet dækker over tjenester af meget forskellig art. Den danske Wikipedia bruger en bred definition, der også rummer blogs, wikier, internetfora og fotodelingstjenester. Den beskriver sociale medier som tjenester, der gør det nemt at kommunikere og udveksle indhold mellem få eller mange mennesker. En ofte citeret akademisk definition fra 2010 knytter begrebet til Web 2.0, altså internettets udvikling mod indhold, som brugerne selv skaber og udveksler.

Hvad man har kaldt dem

Begreberne har skiftet. Ifølge Wikipedia om sociale medier blev tjenesterne i årene 1997–2002 oftest kaldt virtuelle fællesskaber. I 2005–2009 var sociale netværkstjenester det mest brugte udtryk, og siden 2010 er sociale medier det almindeligste. Forkortelsen SoMe blev første gang registreret af Dansk Sprognævn i 2012.

Forskel fra traditionelle medier

	Traditionelle medier	Sociale medier
Hvem udgiver	En redaktion eller en afsender	Brugerne selv, også virksomheder og organisationer
Retning	Hovedsageligt fra afsender til modtager	Samtale i flere retninger
Udvælgelse	Redaktionen vælger, hvad der bringes	Platformen sorterer ofte efter brugerens adfærd, se algoritmer
Tempo	Fast udgivelsesrytme eller sendetid	Løbende, når som helst
Publikum	Samme udgivelse til mange	Feedet er ofte forskelligt fra bruger til bruger

Grænsen er ikke skarp. Traditionelle medier har selv profiler på sociale medier, og mange bruger sociale medier som indgang til nyheder. Derfor er kildekritik en vigtig del af at bruge dem.

Typer af sociale medier

Eksemplerne herunder er navngivne tjenester, der illustrerer typen. De er ikke en rangliste, og mange tjenester hører til flere typer på én gang.

Type	Kort beskrivelse	Eksempler
Sociale netværk	Forbind med venner, familie og bekendte, del opslag og begivenheder	Facebook
Billed- og videodeling	Opslag bygger på billeder og video, ofte også korte historier (stories)	Instagram, YouTube, Snapchat
Korte videoer	Et feed af korte lodrette videoer, ofte sammensat af tjenesten	TikTok
Mikroblogging og tråde	Korte tekstopslag, som man kan svare på og dele	X
Fora og fællesskaber	Diskussioner samlet om en fælles interesse	Reddit
Professionelle netværk	Profiler om uddannelse og arbejde	LinkedIn
Beskedtjenester	Samtaler mellem enkeltpersoner og i grupper. Et grænsetilfælde	WhatsApp, Messenger
Decentrale netværk	Mange uafhængige servere, der kan kommunikere med hinanden	Mastodon

Om X fortæller den danske Wikipedia, at tjenesten er et socialt netværk og et mikroblogging-værktøj, hvor opslag oprindeligt var begrænset til 140 tegn, og at grænsen i 2017 blev udvidet til 280. Mastodon er ifølge den engelske Wikipedia en open source-software til decentrale sociale netværk, hvor uafhængigt drevne servere kommunikerer via protokollen ActivityPub.

Er WhatsApp et socialt medie?

Det afhænger af, hvordan man afgrænser begrebet. WhatsApp og lignende beskedtjenester bruges mest til samtaler mellem personer, der kender hinanden, og i lukkede grupper. De har ikke i samme grad et åbent feed, hvor mange kan se det, man udgiver. Samtidig har de profiler, kontakter, grupper og deling af billeder og video, så en bred definition tager dem med.

Danmarks Statistik behandler dem som to forskellige ting. Tabellen over internetbrug til private formål (BEBRIT09) spørger separat til brug af sociale netværkstjenester og til at sende beskeder via fx Messenger og WhatsApp. I 2026 var tallene henholdsvis 89 % og 91 % af de 16–74-årige, hele landet.

Hvem bruger sociale medier?

Brugen er udbredt i alle aldersgrupper, men falder med alderen. Tabellen BEBRIT09 viser, hvor stor en andel af de 16–74-årige der i 2026 havde brugt sociale netværkstjenester, hele landet:

Aldersgruppe	Andel i 2026
16–19 år	95 %
20–39 år	94 %
40–59 år	91 %
60–74 år	75 %
Alle 16–74 år	89 %

Tallene bygger på en spørgeskemaundersøgelse og fortæller ikke noget om, hvor meget tid der bruges. Unges brug er behandlet nærmere på siden unge og sociale medier.

Hvilke apps skal man beholde?

Der findes ingen fast liste over, hvilke apps man skal slette eller beholde, og guiden anbefaler ingen tjenester. Nogle generelle kriterier kan hjælpe, hvis man vil rydde op:

• Apps, man ikke har brugt i lang tid, kan fjernes. Husk at slette selve kontoen, hvis man ikke længere vil have profilen liggende. Det er ikke nok at fjerne appen.
• Se efter, hvilke tilladelser en app har fået, fx adgang til kamera, mikrofon, lokation og kontakter, og om de er nødvendige for det, man bruger appen til.
• Kontrollér privatlivsindstillingerne på de profiler, man beholder. Se persondata og privatliv og kontosikkerhed.
• Er appen beregnet til børn, gælder der aldersgrænser i tjenesternes vilkår. Se aldersgrænser og børns første profil.

Læs videre

• Sociale mediers historie viser, hvordan tjenesterne er opstået.
• Begreber på sociale medier forklarer ord som indlæg, story og feed.
• Forsiden giver overblikket over guidens fire temaer.