Algoritmer: hvorfor du ser det, du ser

En algoritme på sociale medier er et sæt regler, som en tjeneste bruger til at beslutte, hvilke opslag, videoer og annoncer der vises, og i hvilken rækkefølge. Resultatet er et feed, der kan se forskelligt ud fra person til person.

Hvad er en algoritme på sociale medier?

Ordet algoritme dækker generelt over en entydig beskrivelse af, hvordan en bestemt type problem løses i et endeligt antal trin. Den danske Wikipedia bruger en opskrift og sortering af spillekort som eksempler. Ordet er ifølge Wikidata opkaldt efter matematikeren al-Khwārizmī.

Synonymer er fx fremgangsmåde, procedure og regelsæt. På sociale medier bruges også anbefalingssystem og rangering. Problemet, algoritmen løser i et feed, er: Der er langt mere indhold, end man kan nå at se. Hvad skal komme først?

Kronologisk eller algoritmisk feed

	Kronologisk feed	Algoritmisk (anbefalet) feed
Rækkefølge	Nyeste opslag først	Sorteret efter forventet relevans
Indhold	Fra konti, man følger	Fra konti, man følger, og ofte forslag fra andre
Forudsigelighed	Let at gennemskue	Varierer og ændres løbende
Typisk udfordring	Man kan gå glip af opslag, hvis man følger mange	Det kan være svært at gennemskue, hvorfor noget vises

Mange tjenester kombinerer de to. Nogle har en fane, hvor man kan vælge en kronologisk visning af dem, man følger. Andre bygger i høj grad på anbefalinger. På TikTok består forsiden for eksempel af en strøm af anbefalede videoer, som tjenesten vælger ud fra, hvad brugeren har liket, interageret med eller søgt efter. Udviklingen fra kronologi til sortering står i sociale mediers historie.

Hvordan fungerer algoritmer på sociale medier?

Anbefalingssystemer sammenholder oplysninger om brugeren med oplysninger om indholdet. Wikipedia beskriver to hovedmetoder: at sammenligne med andre brugere med lignende adfærd, og at matche indholdets egenskaber (fx emner, nøgleord, billede og video) med det, brugeren tidligere har brugt tid på.

Typiske signaler

• Interaktioner. Likes, kommentarer, deling og gemte opslag fortæller, hvad man reagerer på.
• Visningstid. Hvor længe man ser en video eller bliver på et opslag, kan bruges som en indikator på interesse.
• Relationer. Hvem man følger, skriver med og ofte reagerer på, kan påvirke, hvilke konti der vises højt.
• Aktualitet. Nyere opslag kan vægtes højere end ældre.
• Indholdets egenskaber. Emne, format, længde og hashtags kan indgå.
• Lignende brugere. Hvad andre med samme adfærd har reageret på, kan føre til forslag.

Hver tjeneste vægter signalerne forskelligt og ændrer dem over tid. EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) har regler om gennemsigtighed: Onlineplatforme, der bruger anbefalingssystemer, skal i deres vilkår beskrive de vigtigste parametre og de muligheder, brugeren har for at ændre eller påvirke dem.

Filterbobler og ekkokamre

To begreber bruges ofte om sociale mediers påvirkning af, hvad man møder af holdninger og viden:

• Filterboble: at personaliseret sortering gradvist viser mere af det, der ligner det, man allerede har set. Begrebet blev kendt omkring 2011.
• Ekkokammer: et miljø, hvor man mest møder synspunkter, der bekræfter ens egne, fordi man selv har valgt, hvem man følger, og hvilke grupper man deltager i.

Forskellen er, at filterboblen skabes af tjenestens sortering, mens ekkokammeret skabes af brugerens egne valg. I praksis kan de to forstærke hinanden.

Begreberne er omdiskuterede. Wikipedias gennemgang af filterbobler beskriver evidensen som blandet: Nogle undersøgelser finder kun små forskelle i, hvad forskellige brugere ser, andre peger på, at brugernes egne valg betyder mere end algoritmen. En række forsøg med i alt knap 9.000 deltagere fandt, at anbefalingerne fik deltagerne til at se flere lignende videoer, men kun ændrede deres holdninger i begrænset omfang. Forskere bruger ikke altid de samme definitioner, og mange undersøgelser er foretaget i USA, hvilket begrænser, hvor godt resultaterne kan overføres til fx danske forhold.

Sådan kan man selv påvirke sit feed

Mulighederne afhænger af tjenesten, og menuerne skifter. Generelt kan man:

• bruge funktioner som ikke interesseret, vis mindre af dette eller skjul, hvor de findes. Tjenesten kan bruge det som signal
• følge flere konti med forskellige vinkler og fjerne følgeskab til dem, der ikke længere er relevante
• skjule eller gøre konti og ord usynlige (mute), når man ikke ønsker at se dem
• vælge kronologisk visning af dem, man følger, hvor den findes
• gennemgå interesser og annoncepræferencer i kontoindstillingerne, hvor tjenesten har dem
• huske, at ens egne klik, pauser og afspilninger bruges som signal

Hvordan annoncer vælges og markeres, er beskrevet på siden om reklamer i feedet. Om de oplysninger, tjenesterne samler, står der under persondata og privatliv.

EU-regler om anbefalinger

DSA trådte i kraft i november 2022 og gælder for alle regulerede tjenester fra 17. februar 2024. For meget store onlineplatforme, defineret som platforme med over 45 millioner månedlige brugere i EU, er der ekstra krav. En af dem fremgår af forordningens artikel 38: Platformene skal tilbyde mindst én mulighed for hvert af deres anbefalingssystemer, som ikke bygger på profilering. EU-Kommissionen forklarer det som en ikke-personaliseret visning, fx i kronologisk rækkefølge. Mere står på Kommissionens side om Digital Services Act.

Algoritmer og kildekritik

Et feed viser det, der forventes at fange opmærksomheden, og ikke nødvendigvis det mest rigtige eller vigtige. Derfor er det en god vane at tjekke afsender og kilde, også når noget dukker op i feedet gentagne gange. Se kildekritik. Forklaringer på ord som feed, for you-feed og hashtag står på siden begreber på sociale medier. Overblikket over temaerne findes på forsiden.