Sociale medier: forstå dem, beskyt dig og brug dem med omtanke

Sociale medier (på engelsk social media, i daglig tale ofte forkortet SoMe) er internettjenester og apps, hvor brugerne selv opretter profiler, deler tekst, billeder og video og kommunikerer med hinanden. Indholdet kommer i høj grad fra brugerne og ikke fra en redaktion. Det adskiller et socialt medie fra aviser, radio og tv.

Sociale medier i hverdagen

Børn, unge og voksne bruger sociale medier til at holde kontakt med familie og venner, følge interesser og nyheder, deltage i fællesskaber, se underholdning og aftale praktiske ting. Tjenester som Facebook, Instagram, TikTok, Snapchat, YouTube, LinkedIn, X og WhatsApp er eksempler på, hvor forskellige tjenesterne kan være. Også virksomheder, foreninger og myndigheder har profiler.

Emnet fylder, fordi brug af sociale medier er en fast del af hverdagen for mange i Danmark. I Danmarks Statistiks tabel over internetbrug til private formål (BEBRIT09) svarede 89 % af de 16–74-årige i 2026, at de havde brugt sociale netværkstjenester. Blandt de 60–74-årige var det 75 %, og blandt de 16–19-årige 95 %. Brugen rejser konkrete spørgsmål: Hvem kan se mine oplysninger? Hvorfor viser feedet netop det her? Hvornår er et barn gammelt nok? Hvordan vurderer man, om noget online er sandt?

Guiden her forklarer, hvordan sociale medier fungerer, hvilke regler og begreber der er vigtige, og hvilke spørgsmål det kan være en hjælp at stille sig selv. Den sammenligner ikke tjenester og anbefaler ingen af dem.

Fire temaer

Forstå

Grundlaget: hvad sociale medier er, hvor de kommer fra, og hvordan de virker.

• Hvad er sociale medier? gennemgår definition, kendetegn og typer, fra sociale netværk til beskedtjenester.
• Sociale mediers historie følger udviklingen fra opslagstavler og tidlige webfællesskaber til nutidens feeds.
• Algoritmer forklarer, hvorfor feedet viser det, det viser, og hvordan man selv kan påvirke det.
• Begreber på sociale medier samler ord som indlæg, story, hashtag, POV og doomscrolling, ordnet efter tema.

Beskyt

Om at have kontrol over egne oplysninger og konti.

• Persondata og privatliv handler om, hvilke oplysninger der deles, og hvad overvågning og dataindsamling betyder i praksis.
• Kontosikkerhed tager adgangskoder, svindel og falske profiler op.
• Reklamer i feedet forklarer annoncer, målretning og markering set fra brugerens side.

Trivsel

Om børn, unge og vaner.

• Aldersgrænser og børns første profil gennemgår reglerne og forslagene om aldersgrænser.
• Unge og sociale medier samler tal og undersøgelser om unges brug.
• Skærmtid, vaner og trivsel ser på tidsforbrug, vaner og den offentlige debat om afhængighed.

Dannelse

Om at begå sig og vurdere indhold.

• Digital dannelse handler om at færdes ordentligt og kritisk på nettet.
• Digital mobning og hadefulde kommentarer forklarer, hvad der er krænkelser, og hvor man kan søge hjælp.
• Kildekritik giver greb til at vurdere misinformation, deepfakes og falske nyheder.

Profiltjekket på forsiden

Profiltjekket på forsiden er en tjekliste til at gennemgå indstillingerne på sin egen profil. Det kører i browseren, og der gemmes eller sendes ingen data. Styrelsen for Samfundssikkerhed har skrevet en generel vejledning på borger.dk: Privatliv på sociale medier.

Hvilke typer sociale medier findes der?

Begrebet dækker over mange slags tjenester, og grænserne er flydende. De mest almindelige typer er:

• sociale netværk, hvor man forbinder sig med venner, familie og bekendte
• tjenester til deling af billeder og video
• tjenester med korte videoer
• mikroblogging og tråde med korte opslag
• fora og fællesskaber omkring en fælles interesse
• professionelle netværk
• beskedtjenester, som er et grænsetilfælde
• decentrale netværk, hvor tjenesten ikke drives af ét sted alene

Typerne er beskrevet med eksempler under Hvad er sociale medier?. Mange tjenester hører til flere typer på én gang og ændrer funktioner over tid. Derfor er et enkelt kategorisystem en forenkling.

Regler og begreber

Fra EU’s side stiller forordningen om digitale tjenester krav til store onlineplatforme, og i Danmark gælder blandt andet persondataregler og regler om markedsføring. De emner, hvor regler fylder mest, har deres egne sider: reklamer i feedet, aldersgrænser og persondata.

Er et ord ukendt, kan begrebssiden hjælpe. Den forklarer både de tekniske ord (feed, algoritme, totrinsbekræftelse) og de ord, der bruges om vaner og fænomener (FOMO, viral, lurker).

Om guiden

Guiden er skrevet af redaktionen bag Social-Media.dk. Den er rent informativ og anbefaler hverken platforme, apps eller produkter. Har du spørgsmål, rettelser eller forslag, kan du skrive via kontaktsiden.