Kontosikkerhed: adgangskoder, svindel og falske profiler

En konto på sociale medier bliver typisk beskyttet af tre ting: en adgangskode, der kun bruges ét sted, totrinsbekræftelse og opmærksomhed over for beskeder, profiler og annoncer, der presser på for hurtig handling. Ingen enkeltstående foranstaltning kan udelukke misbrug, men hver af dem gør det sværere at få adgang til en konto. Profiltjekket på forsiden samler de vigtigste indstillinger i en tjekliste.

Adgangskoder

Borger.dk beskriver en stærk adgangskode ud fra længde, variation og unikhed. Se også borger.dk om at lave et stærkt kodeord.

• Længde: Borger.dk nævner mindst 15 tegn, og jo længere, desto bedre.
• Variation: En blanding af bogstaver, tal og tegn, der er svær at gætte.
• Unikhed: Én adgangskode pr. tjeneste. Genbrug betyder, at en lækket adgangskode kan give adgang til flere konti, fx e-mail og sociale medier.
• Adgangsfrase: En adgangsfrase består af flere ord sat sammen til en lang kode, som kan være lettere at huske end en kort række tilfældige tegn.
• Adgangskodeprogram: Et program eller en app, der gemmer adgangskoder og kan lave lange, tilfældige koder. Man husker kun ét hovedkodeord. Funktionen findes ofte også indbygget i browsere og telefoner. Ifølge borger.dk gør det også lettere at skifte kode hurtigt ved mistanke om misbrug.

E-mailadressen bag en profil har stor betydning, fordi nulstilling af adgangskoden typisk sendes dertil. Derfor har e-mailkontoen samme behov for en unik adgangskode og totrinsbekræftelse.

Totrinsbekræftelse

Totrinsbekræftelse betyder, at login kræver to trin, fx adgangskoden og derefter en engangskode. Koden kan komme fra en godkendelsesapp, en sms eller en fysisk sikkerhedsnøgle, afhængigt af hvad tjenesten tilbyder. Borger.dk beskriver totrinslogin som noget, der øger sikkerheden sammen med et stærkt kodeord.

Engangskoder er personlige. En besked, hvor en ukendt eller en tilsyneladende ven beder om en kode, der lige er sendt til telefonen, er et typisk tegn på et overtagelsesforsøg. Hvis tjenesten udleverer gendannelseskoder, kan de gemmes et sted uden for telefonen.

Phishing og falske beskeder

Phishing er forsøg på at franarre folk oplysninger som brugernavn, adgangskode eller kortoplysninger ved at udgive sig for at være en pålidelig afsender. På sociale medier kommer det ofte som en besked med et link. Typiske temaer er:

• „din konto bliver lukket“, hvis der ikke handles nu
• „dit opslag er anmeldt“, med et link til en såkaldt anke
• „bekræft din profil“ for at beholde en markering eller et særligt udseende
• „er det dig i denne video?“ fra en bekendt, hvis konto måske er overtaget

Borger.dk nævner disse advarselstegn i falske e-mails, beskeder og opkald:

• afsenderen beder om personlige oplysninger
• mistænkelige eller direkte links
• stave- og sprogfejl
• pres for at handle med det samme
• en afsender, man ikke har en forbindelse til

Telefonnumre kan forfalskes, så en sms kan ligge i en tråd, man normalt stoler på, og stadig være falsk. Banker og offentlige myndigheder beder ifølge borger.dk ikke af sig selv om kortoplysninger, CPR-nummer, MitID eller andre loginoplysninger i en besked. Ægtheden kan tjekkes ved at gå direkte til tjenesten eller kontakte afsenderen på en anden måde end via beskeden.

Falske og klonede profiler

En falsk profil bruger en opdigtet identitet. En klonet profil kopierer navn og billeder fra en eksisterende person og sender venneanmodninger til dennes netværk.

Tegn på en falsk eller klonet profil:

• profilen er nyoprettet og har få opslag eller få fælles venner
• billederne virker kopierede eller fremstår lidt for perfekte
• samtalen flytter hurtigt til en anden app
• profilen taler om følelser meget tidligt, eller beder om penge, gavekort eller koder
• en bekendt skriver, at deres profil er blevet kopieret

Politi.dk nævner datingsvindel og investeringssvindel blandt de typer af digital kriminalitet, der kan anmeldes, og falske profiler kan indgå i den slags svindel. En venneanmodning fra en ukendt kræver derfor samme opmærksomhed som en besked fra en ukendt. Er en profil klonet, er rapportfunktionen på selve profilen en vej til at få den fjernet. Det kan hjælpe at advare venner og følgere via en anden kanal.

Svindelannoncer og falske konkurrencer

Svindel kan også komme som annoncer eller konkurrencer i feedet. At en annonce vises på en platform, er ikke i sig selv et bevis for, at afsenderen er troværdig. Tegn på svindel kan være:

• vilkår, der virker for gode til at være sande
• en konkurrence, der kræver kortoplysninger, adgangskoder eller deling til alle venner
• en webside, der er oprettet for nylig og mangler tydelige oplysninger om, hvem der står bag
• pres om tid, fx en nedtælling

Politi.dk har sider om bl.a. investeringssvindel og svindel ved køb og salg af varer på nettet. Hvordan annoncer normalt markeres, og hvilke regler der gælder for dem, er beskrevet under reklamer i feedet.

Hvis kontoen er overtaget

Typiske første skridt, hvis en konto ikke længere er under egen kontrol, er:

1. Skift adgangskoden, hvis det er muligt. Er den samme kode brugt andre steder, skiftes den også dér, først på e-mailkontoen.
2. Log ud på alle enheder. Funktionen findes ofte i sikkerhedsindstillingerne.
3. Slå totrinsbekræftelse til eller kontrollér, at den er slået til.
4. Kontakt tjenestens hjælp, hvis login ikke længere virker. Mange tjenester har en procedure til at få en overtaget konto tilbage.
5. Gennemgå forbundne oplysninger og apps, så ukendte telefonnumre, e-mailadresser og tilknyttede apps fjernes.
6. Advar netværket via en anden kanal, så venner og familie ikke åbner links fra kontoen.
7. Kontakt banken, hvis kort- eller netbankoplysninger er afgivet.
8. Anmeld svindel til politiet. Anmeldelse sker via politi.dk om digital kriminalitet eller på telefon 114. Ved akut fare er nummeret 112. Borger.dk nævner også en Cyberhotline for digital sikkerhed på telefon 33 37 00 37, som kan hjælpe med at vurdere svindel og henvise videre.

Læs videre

Hvilke oplysninger tjenesterne indsamler, og hvilke rettigheder der findes, står under persondata og privatliv. Hvis problemet er krænkende beskeder eller deling af billeder uden samtykke, handler digital mobning om, hvad man kan gøre. Hvad sociale medier er, forklarer siden om social media, og baggrunden står i sociale mediers historie.

Siden er generel information og ikke en vurdering af en konkret situation.