Digital mobning, krænkelser og hadefulde kommentarer

Digital mobning er gentagne krænkelser, som foregår på sociale medier, i beskeder, i grupper og i spil. Mobning er ikke en selvstændig lovovertrædelse, men enkelte handlinger kan være strafbare. Tjenesten, skolen eller arbejdspladsen og i nogle tilfælde politiet kan inddrages. Siden gennemgår begreberne, formerne, reglerne og de typiske skridt.

Hvad er digital mobning og krænkelser?

Mobning beskrives typisk som længerevarende og systematiske krænkelser af en person, ofte fra en gruppe, fx i skolen eller på arbejdspladsen. Digital mobning er det samme, blot i digitale rum. En krænkelse er et bredere begreb og kan også være en enkeltstående handling, som er sårende eller grænseoverskridende, uden at den opfylder kravet om gentagelse.

Digitale krænkelser adskiller sig på flere punkter fra dem, der sker ansigt til ansigt:

• De kan ske på alle tider af døgnet, også uden for skolen og arbejdet.
• Indholdet kan nå mange personer og kan gemmes og deles videre.
• Afsenderen kan være anonym eller bruge en falsk profil.

Hvilke eksempler findes der på digital mobning?

• Hadefulde og nedsættende kommentarer under opslag eller i beskeder.
• Udstilling, fx at private beskeder, skærmbilleder eller videoer deles uden samtykke.
• Udelukkelse fra grupper, chats eller spil for at isolere en person.
• Falske profiler, der udgiver sig for at være den krænkede, eller som bruges til at chikanere uden at afsløre afsenderen. Se også kontosikkerhed.
• Deling af billeder uden samtykke, herunder redigerede billeder og intime billeder.
• Trusler og gentagne uønskede beskeder.

Hadefulde kommentarer: hvor går grænsen?

Hårde eller upassende kommentarer er ikke i sig selv strafbare. Straffeloven rammer bestemte typer af udtalelser, bl.a. trusler og udtalelser, der truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe. Tjenesterne har desuden egne regler for, hvad der må stå på platformen, og kan fjerne indhold, der bryder reglerne, også selv om det ikke er strafbart.

Er digital mobning strafbart?

Straffeloven har ikke en bestemmelse om mobning som sådan, men bestemte handlinger inden for mobning kan være omfattet af bestemmelser i straffeloven. Oversigten er generel og ikke en vurdering af konkrete sager.

Handling	Bestemmelse	Kort fortalt
Deling af billeder og meddelelser om andres private forhold	§ 264 d	Uberettiget videregivelse. Bøde eller fængsel i op til 6 måneder, ved særligt skærpende omstændigheder op til 3 år
Trusler	§ 266	Trusler, der er egnede til at fremkalde alvorlig frygt. Bøde eller fængsel i op til 2 år
Hadefulde udtalelser mod grupper	§ 266 b	Udtalelser, der truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe, fx på grund af race, religion, handicap eller seksuel orientering. Bøde eller fængsel i op til 2 år
Ærekrænkelse	§ 267	Udtalelser eller handlinger, der er egnede til at krænke en andens ære. Bøde eller fængsel; grove ærekrænkelser straffes strengere efter § 268

Deling af intime billeder uden samtykke kan være omfattet af § 264 d. Bestemmelsen rammer uberettiget videregivelse af billeder og meddelelser om en andens private forhold. Billeder og videoer af seksuel karakter af personer under 18 år har egne regler i § 235. At nogen har sendt et billede til en enkelt person, betyder ikke, at billedet må deles videre.

Er mobning psykisk vold?

Mobning beskrives ofte som følelsesmæssige overgreb. I straffeloven er psykisk vold i § 243 knyttet til gentagne, groft nedværdigende, forulempende eller krænkende handlinger fra en person, der hører til eller er nært knyttet til den andens husstand, eller som tidligere har haft en sådan tilknytning. Mobning mellem klassekammerater, kolleger eller medlemmer af en gruppe falder normalt uden for den bestemmelse, men enkelte handlinger kan være omfattet af andre bestemmelser, som dem i tabellen ovenfor.

Hvad kan man gøre?

Typiske skridt, i rækkefølge efter behov:

1. Gem dokumentation. Skærmbilleder med dato, tidspunkt og brugernavn, links og beskeder kan gemmes, før noget slettes. Dokumentationen kan bruges over for tjenesten, skolen, arbejdspladsen og politiet.
2. Blokér og begræns. Mange tjenester kan blokere en afsender og begrænse, hvem der kan skrive eller kommentere. Egne indstillinger kan gennemgås med profiltjekket på forsiden.
3. Rapportér til tjenesten. Indhold og profiler kan rapporteres på selve platformen. Efter EU’s forordning om digitale tjenester skal platforme have en let tilgængelig måde at anmelde ulovligt indhold på. Mangler funktionen, eller bliver en anmeldelse ikke håndteret, kan man klage til Digitaliseringsstyrelsen, som beskrevet på borger.dk under klag over en digital tjeneste.
4. Tal med en voksen eller en person, man stoler på. Det kan være forældre, en lærer, en leder eller en ven. Foregår mobningen blandt elever, er skolen et sted at henvende sig. På en arbejdsplads kan det være nærmeste leder eller en tillidsvalgt.
5. Anmeld strafbare forhold til politiet. Anmeldelse kan ske på politi.dk eller på telefon 114. Ved akut fare er nummeret 112. Politiets Online Patrulje er til stede på flere platforme og kan kontaktes der.
6. Søg støtte. Organisationer som Børns Vilkår og Red Barnet har information og rådgivning om mobning og trivsel for børn og unge. Ved mistrivsel kan man tale med sin læge.

Er man pårørende til en, der bliver krænket, kan man hjælpe med at sikre dokumentation, kontakte skolen eller arbejdspladsen og anmelde sagen.

Hvis man ser det ske

Tilskuere har betydning. Indhold kan rapporteres uden at tage del i diskussionen, og den, der udsættes for det, kan få en besked om støtte. At dele eller kommentere krænkende indhold kan forværre situationen for den, det handler om. Mere om at færdes respektfuldt står under digital dannelse.

Læs videre

Hvordan billeder og oplysninger om andre kan deles på en respektfuld måde, står under persondata og privatliv. Sammenhængen mellem skærmtid, vaner og trivsel er beskrevet på siden om skærmtid og trivsel, og baggrund om sociale medier findes på siden om social media. Forsiden om sociale medier samler alle emnerne.

Siden er generel information om reglerne og ikke personlig rådgivning.