Begreber på sociale medier: fra opslag til POV

Begreberne på sociale medier er samlet her efter tema i stedet for alfabetisk. Det gør det lettere at se, hvordan ordene hænger sammen. Først kommer indlæg til sociale medier og de formater, der findes. Derefter følger interaktion, fænomener og slang samt konto og teknik.

Indlæg til sociale medier: opslag og formater

Hvad er et indlæg på sociale medier?

Et indlæg eller opslag er det, en bruger udgiver på sin profil, i en gruppe eller på en side: tekst, billeder, video eller en kombination. Både privatpersoner, foreninger, virksomheder og myndigheder udgiver indlæg. På engelsk hedder det post. Hvor opslaget vises, og hvem der kan se det, afhænger af profilens indstillinger og af, hvordan algoritmen sorterer feedet.

Formater

• Story: et kort billede eller en video, som vises i et begrænset tidsrum og adskilt fra det almindelige feed. Formatet blev introduceret på Snapchat i 2013, og Instagram indførte det i 2016.
• Kort video: en video på få sekunder til få minutter, ofte vist i en kontinuerlig strøm af videoer. Fx Reels (Instagram, 2020) og TikTok.
• Live: direkte udsendelse, hvor andre kan se og kommentere undervejs.
• Tråd: en række sammenhængende korte opslag eller svar, der læses som en samtale.
• Karrusel: ét opslag med flere billeder eller sider, man kan bladre igennem.

Hvordan skriver man et indlæg til sociale medier?

Der findes ikke én rigtig måde, men nogle generelle overvejelser går igen:

• Sig ét ting ad gangen og brug et sprog, modtagerne forstår.
• Angiv kilden, hvis opslaget indeholder påstande eller tal. Se kildekritik.
• Tænk over, hvem der kan se opslaget, og om det indeholder oplysninger om andre. Billeder og navne på andre kan være persondata. Se persondata og privatliv.
• Tænk på tonen. Det, der skrives hurtigt, kan blive stående og blive delt. Se digital dannelse.

Interaktion

• Like eller reaktion: et hurtigt tegn på, at man har set eller kan lide et opslag.
• Kommentar: et skriftligt svar under et opslag.
• Deling: at sende et opslag videre til egne følgere eller i en besked.
• Følger og følge: en følger har valgt at få en profils opslag i sit feed. På nogle tjenester hedder det venner, på andre abonnenter.
• Tag: en markering af en person i et billede eller opslag. Den kan få opslaget til at vises på den markerede persons profil, afhængigt af indstillingerne.
• Omtale (mention): at nævne en profil ved navn, typisk med et @ foran, så profilen får besked.
• Hashtag: et nøgleord med # foran, der gør det nemt at finde opslag om samme emne.
• DM (direct message): en privat besked mellem enkeltpersoner eller i en lukket gruppe. Beskedtjenester er et grænsetilfælde mellem sociale medier og andre kommunikationsformer. Se hvad er sociale medier.

Fænomener og slang

• POV: forkortelse for point of view, altså synsvinkel. På sociale medier bruges det om videoer og opslag, der er fortalt fra én persons perspektiv, ofte med teksten POV efterfulgt af en situation. Ideen er hentet fra filmteknikken POV-skud, der viser det, en person ser.
• For You-feed: et feed med anbefalede videoer, som en tjeneste vælger ud fra brugerens aktivitet. Navnet kendes især fra TikTok.
• Viral: når et opslag spreder sig hurtigt, fordi mange deler det.
• Meme: et billede, en video eller en vending, som spredes og tilpasses af mange. Ordet meme stammer fra en bog fra 1976, hvor det betegnede en enhed af kulturel overførsel.
• Trend: en lydfil, dans, udfordring eller et tema, som mange laver egne udgaver af i en periode.
• FOMO: fear of missing out, en følelse af at gå glip af noget, som andre oplever. Sociale medier viser en strøm af andres aktiviteter, og begrebet bruges ofte i debatten om vaner og trivsel.
• Doomscrolling: at bruge lang tid på at scrolle gennem negative eller foruroligende nyheder og opslag. Begrebet spredte sig i 2020.
• Lurker: en bruger, der læser og ser med, men ikke selv skriver eller kommenterer.
• Troll: en, der med vilje skriver provokerende eller stødende beskeder for at få reaktioner.
• Shitstorm: en bølge af vrede på nettet, ofte rettet mod en virksomhed eller person og udtrykt i mange negative opslag. Ordet kommer fra tysk. Se digital mobning og hadefulde kommentarer.

Konto og teknik

• Feed: den løbende strøm af opslag, man ser, når man åbner en tjeneste. Det kan være kronologisk eller sorteret.
• Algoritme: de regler, en tjeneste bruger til at sortere og anbefale indhold. Se algoritmer.
• Privat og offentlig profil: på en offentlig profil kan alle se opslagene. På en privat profil kan kun godkendte følgere se dem. Se persondata og privatliv.
• Verificering: en markering, der angiver, at tjenesten har bekræftet en kontos identitet. Betingelserne varierer og kan ændre sig, så markeringen er ikke i sig selv et bevis på, at indholdet er rigtigt.
• Totrinsbekræftelse: en ekstra sikkerhed ved login, hvor man udover adgangskoden skal bekræfte med fx en kode fra en app eller sms. Borger.dk nævner den som et af redskaberne til at beskytte en profil. Se kontosikkerhed.
• Annonce og sponsoreret opslag: betalt indhold, der er markeret som reklame. Se reklamer i feedet.

Hvor meget tid bruger unge på sociale medier?

Der findes ikke ét tal, der dækker alle. Tidsforbruget varierer med alder, tjeneste og dagligdag, og forskellige undersøgelser måler på forskellig måde. Tal og undersøgelser er samlet på siden unge og sociale medier, og vaner og trivsel er beskrevet under skærmtid og trivsel.

Argumenter i debatten om sociale medier

Debatten om sociale medier har flere sider. Her er nogle af de argumenter, der nævnes:

• Bekymringer: privatliv og dataindsamling, tidsforbrug, misinformation, mobning og hadefulde kommentarer samt sammenligning med andres liv.
• Fordele: kontakt med familie og venner, fællesskaber om fælles interesser, adgang til information og mulighed for at ytre sig og skabe.

Det afhænger blandt andet af alder, brug og tjeneste, hvilke argumenter der vejer tungest. Siderne om aldersgrænser og digital dannelse gennemgår nogle af de spørgsmål, der følger af debatten. Overblikket over hele guiden findes på forsiden.