Aldersgrænser og børns første profil

Pr. oktober 2026 er en generel aldersgrænse på 15 år for sociale medier ikke trådt i kraft i Danmark. Tre ting sætter i praksis rammerne for børns første profil: platformenes egne vilkår, databeskyttelsesreglernes samtykkealder på 15 år og en politisk aftale fra november 2025 om en aldersgrænse på 15 år for at bruge sociale medier, som endnu kun er et lovforslag. Siden gennemgår de tre, kort om EU’s rolle og nogle overvejelser, inden et barn får sin første profil.

Platformenes aldersgrænser

De fleste store platforme har en nedre aldersgrænse i deres brugervilkår. Det er almindeligt, at grænsen er 13 år, men den varierer fra tjeneste til tjeneste og kan ændre sig. Spørger man, hvad aldersgrænsen er på en bestemt platform, er svaret derfor altid at slå den op i tjenestens egne vilkår eller hjælpecenter.

Vilkårene er en aftale mellem brugeren og tjenesten. De er ikke dansk lov, og hvordan alderen kontrolleres, varierer. Mange tjenester beder om en fødselsdato ved oprettelsen. Aldersverifikation er samtidig et emne i både dansk og europæisk lovarbejde, som omtalt nedenfor.

Databeskyttelsesreglerne: samtykke fra 15 år

Databeskyttelsesforordningen (GDPR) har i artikel 8 en regel om børns samtykke, når en informationssamfundstjeneste, fx en social platform, tilbydes direkte til børn, og tjenesten bygger på samtykke. Udgangspunktet er 16 år, men medlemslandene må fastsætte en lavere alder, dog ikke under 13 år. Danmark havde oprindeligt valgt 13 år, men efter en ændring af loven i december 2023 er grænsen nu 15 år i databeskyttelsesloven (§ 6). Er barnet under 15 år, skal den, der har forældremyndigheden, give eller godkende samtykket.

Reglen handler om, hvem der kan give samtykke til, at en tjeneste bruger personoplysninger. Den er ikke en aldersgrænse for at bruge tjenesten, og den afgør ikke, hvilke aftaler et barn i øvrigt kan indgå. Selvom begge tal er 15, er samtykkealderen altså noget andet end den aldersgrænse for sociale medier, der er aftalt politisk. Hvilke oplysninger der registreres, står på siden om persondata og privatliv.

Hvad må en 15-årig selv bestemme?

Det afhænger af området. Databeskyttelsesreglerne giver en 15-årig mulighed for selv at give samtykke til en online tjeneste, fordi grænsen er 15 år. Myndighedsalderen er 18 år, og køb, aftaler og andre rettigheder følger andre regler end databeskyttelsen. Skal et konkret spørgsmål afklares, kan man bruge borger.dk eller spørge kommunen. Siden er generel information om reglerne og ikke personlig rådgivning.

Aftalen om en aldersgrænse på 15 år

I november 2025 blev der indgået en politisk aftale om at indføre en aldersgrænse på 15 år for at bruge sociale medier. Ifølge Wikipedias beskrivelse af aftalen skulle forældre kunne give børn, der er fyldt 13 år, dispensation.

Ifølge en pressemeddelelse fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet blev lovforslaget sendt i høring den 7. september 2026. Det forventes fremsat i begyndelsen af 2027 og skal efter planen træde i kraft den 1. juli 2027.

Det er vigtigt at skelne mellem aftale og lov:

• En politisk aftale er en enighed om retningen. Den giver ikke i sig selv børn eller platforme nye pligter.
• Gældende regler fastsættes først, når Folketinget har vedtaget en lov.
• Pr. oktober 2026 er reglerne på vej, men ikke trådt i kraft. Detaljerne, herunder hvilke tjenester grænsen omfatter, om forældre kan give samtykke for 13–14-årige, og tidspunktet for ikrafttræden, kan ændre sig i lovgivningsarbejdet.

Den aktuelle status kan følges på Folketingets hjemmeside ft.dk og på regeringen.dk. Debatten om, hvad en aldersgrænse kan og ikke kan løse, hører til den bredere diskussion om børns brug, som er samlet på siden om unge og sociale medier.

EU-niveau

EU’s forordning om digitale tjenester (DSA) stiller krav til onlineplatforme om at beskytte mindreårige. Kommissionen offentliggjorde den 14. juli 2025 retningslinjer for beskyttelse af mindreårige. De er et sæt foranstaltninger, som platforme kan følge, og de omtaler blandt andet aldersverifikation, fx hvor nationale regler fastsætter en mindstealder for visse tjenester. Ifølge Kommissionens side om emnet arbejder den desuden med en europæisk løsning til aldersverifikation, som skal gøre det muligt at dokumentere, at man er over 18 år, uden at afgive andre personoplysninger. Om målrettede annoncer og andre regler om reklamer, se reklamer i feedet.

Børns første profil: overvejelser

Der findes ikke ét rigtigt tidspunkt eller én rigtig måde. Tabellen samler spørgsmål, som forældre og børn kan tage med i en samtale, inden en profil oprettes. Den er ikke en tjekliste, der skal følges, men et udgangspunkt.

Emne	Spørgsmål at overveje
Formål	Hvad skal profilen bruges til: at holde kontakt med kammerater, se videoer eller noget tredje?
Oplysninger	Hvilke oplysninger er nødvendige? Skal fuldt navn, skole, adresse eller telefonnummer stå på profilen?
Privat eller offentlig	Skal kun godkendte følgere kunne se opslag? På en privat profil styrer brugeren selv, hvem der får adgang.
Indstillinger	Hvem kan skrive, kommentere, tagge og finde profilen? Indstillingerne kan gennemgås med profiltjekket på forsiden.
Forældrefunktioner	Nogle tjenester har funktioner, hvor en forælder kan knytte sin konto til barnets og se eller begrænse visse indstillinger. Typer og navne varierer, og de erstatter ikke samtalen.
Kontosikkerhed	Er adgangskoden unik, og er totrinsbekræftelse slået til? Se kontosikkerhed.
Kontakt	Hvad gør man, hvis en fremmed skriver, eller en besked er ubehagelig? Se digital mobning.
Billeder	Spørger man om lov, før man deler billeder af andre?
Tid	Hvor meget tid skal der gå med appen, og hvornår lægges telefonen væk? Se skærmtid og trivsel.

Nogle familier laver en skriftlig aftale, andre taler løbende om det. Tjenesternes indstillinger og forældrefunktioner ændrer sig, så det er en fordel at se efter i appens hjælpecenter, hvad der er tilgængeligt lige nu.

Hvilke billeder skal man være varsom med at dele?

Der er ikke én liste over forbudte billeder, men borger.dk peger i vejledningen om misbrug af billeder på nogle rettesnore:

• at få tilladelse fra dem, der er på billedet eller videoen, før det deles
• at undgå indhold, der krænker eller udstiller andre
• at indstille, hvem der kan se det, man deler
• at huske, at kontrollen kun er delvis, for selv når et billede er slettet, kan andre have taget et skærmbillede

Intime billeder og videoer kan blive misbrugt, fx hvis et billede, der var tænkt til én person, ender offentligt. Hvad loven siger om deling uden samtykke, står på siden om digital mobning. Hvordan man deler med omtanke i det daglige, er en del af digital dannelse.

Læs videre

• Unge og sociale medier samler tal om unges brug og debatten om fordele og ulemper.
• Skærmtid, vaner og trivsel omtaler designtræk, vaner og debatten om afhængighed af sociale medier.
• Sociale medier giver overblikket over hele guiden.