Persondata og privatliv på sociale medier

Sociale medier registrerer både det, brugerne selv lægger op, og oplysninger om, hvordan tjenesten bruges. Reglerne for, hvad en tjeneste må gøre med oplysningerne, står i databeskyttelsesforordningen (GDPR), som har gældt i EU siden 25. maj 2018. Siden gennemgår, hvad der typisk registreres, hvem der kan se hvad, og hvilke rettigheder der findes. Den tilsvarende tjekliste til egen profil ligger i profiltjekket på forsiden.

Hvilke oplysninger registreres typisk?

Hvad en bestemt tjeneste indsamler, fremgår af dens egen privatlivspolitik og af kontoindstillingerne. Oplysningerne kan typisk samles i disse grupper:

Type	Eksempler
Profiloplysninger	navn, brugernavn, e-mailadresse, telefonnummer, fødselsdato, profilbillede
Indhold	opslag, billeder, videoer, kommentarer og private beskeder
Adfærd og interaktioner	hvad der ses, søges efter, liker, deles og kommenteres, og hvilke konti der følges
Enhed og forbindelse	type af telefon eller computer, styresystem, browser, sprog og IP-adresse
Placering	omtrentlig placering ud fra forbindelsen, præcis placering hvis tjenesten har fået adgang, og stedsmærkater på opslag
Kontakter og netværk	venner og følgere samt kontakter fra telefonens adressebog, hvis der er givet adgang
Metadata	tidspunkter for aktivitet og oplysninger gemt i filer, fx tidspunkt og sted i et billede

Overvågning på sociale medier: hvordan bruges oplysningerne?

I daglig tale kaldes det ofte overvågning, at aktivitet registreres. Tjenesterne bruger oplysningerne til at drive og sikre tjenesten, til at sortere og foreslå indhold i feedet, til at vise annoncer og til at videreudvikle funktionerne. Formålene skal fremgå af tjenestens information til brugerne, og de varierer fra tjeneste til tjeneste.

• Feedet: Adfærd og interaktioner indgår typisk i grundlaget for, hvad der vises. Hvordan det foregår, er beskrevet på siden om hvad en algoritme på sociale medier er.
• Annoncer: Oplysninger om alder, område, interesser og adfærd kan bruges til at målrette annoncer. Se reklamer i feedet.
• Andre læsere: Ifølge borger.dk om privatliv på sociale medier kan opslag og billeder ses af blandt andre arbejdsgivere, kolleger og naboer. Ved at acceptere brugerbetingelserne kan man desuden give tjenesten brugsret til sit materiale, fx billeder, så betingelserne er værd at læse, før en profil oprettes.

Hvem kan se hvad?

• Offentlig profil: Indholdet kan ses af alle, der kan finde profilen, og ofte også af personer uden egen konto.
• Privat eller begrænset profil: Opslag vises kun for godkendte følgere eller venner. Hvilke oplysninger der stadig er synlige, fx navn og profilbillede, afhænger af tjenesten.
• Venners deling: Selv i en lukket kreds kan andre tage skærmbilleder, gemme billeder og dele videre. Tagging kan desuden gøre et opslag synligt for flere personer.
• Efter sletning: Oplysninger kan ifølge borger.dk forblive online, selv efter en profil er slettet, fordi andre kan have kopieret dem.

Egne indstillinger kan gennemgås med profiltjekket på forsiden.

Rettigheder efter databeskyttelsesforordningen

Forordningen giver enkeltpersoner en række rettigheder over for dem, der behandler deres oplysninger, herunder sociale medier. Oversigten bygger på EU-Kommissionens gennemgang af rettighederne efter GDPR.

Rettighed	Kort fortalt	Artikel
Information	Ret til at vide, hvem der behandler oplysningerne, hvorfor, på hvilket grundlag og hvor længe	12–14
Indsigt	Ret til at få at vide, om en organisation har oplysninger om én, og til at få en kopi	15
Berigtigelse	Ret til at få forkerte eller ufuldstændige oplysninger rettet	16
Sletning	Ret til at få oplysninger slettet, fx når de ikke længere er nødvendige eller er behandlet ulovligt	17
Begrænsning	Ret til at begrænse brugen, fx mens oplysningernes rigtighed afklares	18
Dataportabilitet	Ret til at modtage oplysninger i et maskinlæsbart format eller få dem sendt videre	20
Indsigelse	Ret til at gøre indsigelse, bl.a. mod behandling til direkte markedsføring	21
Automatiske afgørelser og profilering	Ret til ikke at blive underlagt afgørelser, der udelukkende bygger på automatisk behandling og har retlig eller tilsvarende væsentlig betydning, med visse undtagelser	22

Rettighederne har grænser. Retten til sletning er ikke absolut, og dataportabilitet gælder ifølge Kommissionens oversigt behandling, der bygger på samtykke eller en kontrakt. Anmodninger rettes til den dataansvarlige, altså tjenesten, og kontaktoplysninger står normalt i privatlivspolitikken.

Sådan hentes en kopi, og sådan slettes en konto

Placeringen af funktionerne varierer, men forløbet ligner sig typisk:

1. Hent en kopi først. Mange tjenester har en funktion til at downloade egne data under indstillinger som „Privatliv“, „Din konto“ eller „Dine oplysninger“. Filen indeholder ofte opslag, billeder og beskeder.
2. Se forskellen på deaktivering og sletning. Nogle tjenester skelner mellem at skjule en profil midlertidigt og at slette den endeligt. Vilkårene oplyser, hvad der sker med indhold og beskeder.
3. Slet kontoen via kontoindstillingerne. Når kontoen er slettet, kan det være svært at få oplysningerne tilbage.
4. Skriv til tjenesten, hvis funktionen mangler. Findes en funktion ikke eller virker den ikke, kan en skriftlig anmodning om indsigt eller sletning sendes til tjenestens kontaktpunkt for privatliv. Det er en fordel at gemme dokumentation for henvendelsen.

Billeder og oplysninger om andre

Også andres privatliv er i spil, når der lægges noget op. Borger.dk råder til at få tilladelse fra dem, der er på et billede, før det deles, til ikke at dele indhold, der krænker eller blotlægger andre, og til at vælge, hvem der kan se et opslag. Det gælder også gruppebilleder, billeder af børn, skærmbilleder af private beskeder og oplysninger som navne og adresser. Borger.dk har en vejledning om misbrug af billeder, som også handler om at dele billeder af andre.

Deling af private eller intime billeder uden samtykke kan være strafbart. Det er beskrevet på siden om digital mobning. Siden om digital dannelse handler om at færdes respektfuldt på nettet.

Klage

Hvis en tjeneste ikke imødekommer en anmodning, kan man klage til Datatilsynet. Ifølge EU-Kommissionens oversigt er hovedreglen, at tilsynet melder tilbage om sagens status inden for tre måneder.

Reglerne om anmeldelse af ulovligt indhold og om målrettede annoncer til børn hører under en anden forordning, forordningen om digitale tjenester. Klager efter den behandles af Digitaliseringsstyrelsen og er beskrevet på borger.dk under klag over en digital tjeneste.

Læs videre

• Kontosikkerhed handler om adgangskoder, svindel og overtagne konti.
• Social media forklarer, hvad sociale medier er, og hvilke typer der findes.
• Sociale mediers historie giver baggrunden for, hvordan tjenesterne er blevet bygget op.
• Forsiden om sociale medier samler alle emnerne.

Siden er generel information om reglerne og ikke en vurdering af konkrete sager.